top of page

Behandlinger

Adhd?

Når alting bliver lidt for meget

Med ADHD kan hverdagen let blive fyldt med indtryk, tanker, krav og skift. Når mange af de indtryk, som andre automatisk sorterer fra, bliver registreret, kan nervesystemet komme på overarbejde.

 

Over tid kan det give belastningsreaktioner, fysiske smerter og stresssymptomer som uro, overstimulering, irritabilitet, træthed, spændinger og følelsen af aldrig helt at kunne koble fra.

Jeg tager udgangspunkt i, hvordan ADHD kommer til udtryk hos dig, og sammen finder vi det, der hjælper dig med at regulere og passe bedre på dig selv i hverdagen.

Målet er ikke at få dig til at passe ned i en kasse eller gøre dig mere “rigtig”. Det handler netop omvendt om at skabe plads til, at du kan folde dig ud og være dig – uden hele tiden at skulle tilpasse dig.

Kvinder, hormoner og store livsforandringer

Min erfaring er, at ADHD-symptomer hos kvinder ofte bliver tydeligere i perioder med store hormonelle eller livsmæssige forandringer – fx i overgangsalderen eller når man bliver mor.

Her kan det, der tidligere fungerede, pludselig være sværere at få til at hænge sammen.

Kropsterapi kan være en måde at skabe en pause fra alt det, der hele tiden foregår. Gennem behandlingen arbejder vi med at få kroppen og nervesystemet ned i gear, så du kan få en oplevelse af ro og en form for nulstilling.

Stress?

Når kroppen siger fra

Stress kan vise sig på mange måder, og ofte begynder kroppen at reagere, før vi selv opdager, hvor belastede vi er. Jeg tager udgangspunkt i dine specifikke symptomer og det, du oplever i din hverdag.
 

Sammen undersøger vi, hvad din krop fortæller dig, og hvad der skal til for at skabe mere balance.

Stress kan blandt andet give spændinger i nakke og skuldre, hovedpine, uro i kroppen, hjertebanken, søvnproblemer, træthed, tankemylder eller en følelse af konstant at være på overarbejde. For nogle kan det også vise sig som fysiske smerter, lavt overskud eller svært ved at mærke egne behov og grænser.

Behandlingen kombinerer kropsterapi og samtale. Vi arbejder med at få nervesystemet ned i gear, løsne spændinger og skabe mere ro i kroppen. Samtidig taler vi om det, der belaster dig, og hvordan du kan skabe en hverdag, der fungerer bedre for dig.

Den rette balance er for de færreste at sidde stille i en skov resten af livet. Målet er, at du kan fungere godt i den hverdag, du faktisk har – med arbejde, relationer, aktiviteter og plads til dig selv.

Kropsterapi kan give dig et rum til at stoppe op, mærke efter og få kroppen med igen, så du kan få mere ro, overskud og kontakt til dig selv.

Angst?

Når angsten lammer
 

Selvom du rationelt godt ved, at der ikke er fare på færde, kan kroppen fortælle dig noget helt andet.

Hjertet banker, kroppen spænder op, vejrtrækningen ændrer sig, og du kan få en følelse af, at noget er galt. Det kan være svært at være i det limbo, hvor hovedet siger “jeg er okay”, mens kroppen siger “pas på”.

Jeg tager udgangspunkt i dine konkrete symptomer og den måde, angsten viser sig på hos dig. Sammen undersøger vi, hvad der sker, når angsten opstår, og hvad der kan hjælpe dig med at skabe mere ro og tryghed.

Mange oplever fx hjertebanken, uro i kroppen, trykken for brystet, svimmelhed, anspændthed, overfladisk vejrtrækning, tankemylder eller en følelse af konstant at være på vagt.

Behandlingen kombinerer kropsterapi og samtale. Vi arbejder med at berolige kroppen og nervesystemet, samtidig med at vi bliver klogere på de mønstre og situationer, der kan være med til at holde angsten i gang.

Jeg har god erfaring med, at angsten kan dæmpe sig markant allerede over 4–6 behandlinger. Hvor hurtigt du mærker en forskel, er individuelt, og sammen finder vi den tilgang, der passer til dig.

Målet er ikke, at du skal undgå alt det, der kan trigge angst. Målet er, at angsten fylder mindre, så du igen får mulighed for at være til stede i din hverdag og gøre mere af det, du gerne vil.

Vidste du, at kropsterapi har en god effekt på:

  • Rygproblemer

  • Skuldersmerter

  • Knæproblemer

  • Hovedpine

  • Stress

  • Angst

  • Iskiassmerter

  • Piskesmæld

  • Gigt

  • Fordøjelsesproblemer

  • Museskader

  • Tennisalbue

  • ADHD / ADD

  • Migræne

bottom of page