Lidt om kropsterapi

Hvad kan kropsterapi egentlig gøre?

Hvis dit nervesystem har været på overarbejde gennem længere tid, kan det være svært bare at tænke sig til mere ro. Måske har du været hos lægen, fået taget blodprøver og undersøgt, om der er noget fysisk galt. Men undersøgelserne viser ikke noget alarmerende, og alligevel føles det, som om noget er helt galt.

Kroppen kan være i alarmberedskab, selvom du rationelt godt ved, at du er okay. Du kan mærke uro, spændinger, smerter, søvnproblemer, overstimulering, hjertebanken, tankemylder eller en følelse af aldrig helt at kunne slukke.

Det kan være en del af billedet ved stress, angst, ADHD, PTSD og andre former for belastning.

Min tilgang er meget bevidst blid.

​

Er kropsterapi ikke lidt voldsomt?

Nogen har prøvet andre behandlere, f.eks. Body SDS som en ret konfronterende og til tider hård behandlingsform. Det har jeg bevidst valgt ikke gøre. Jeg oplever ikke, at et nervesystem, der allerede er presset, har brug for at blive presset yderligere.

Hos mig skal du ikke bide tænderne sammen eller “holde til” behandlingen. Jeg passer på dig og dit nervesystem. Vi tager udgangspunkt i, hvad du kan rumme den dag, du kommer, og jeg mærker hele tiden efter, hvad din krop har brug for.

Behandlingen kombinerer flere forskellige kropslige teknikker. Jeg bruger blandt andet rolige, vuggende bevægelser og pulseringer og arbejder med både bindevæv og muskler. Jeg inddrager også meridianbaner, akupressur og zoneterapi – det bedste fra flere verdener, samlet i én behandling.

Fælles for det hele er ønsket om at skabe ro og hjælpe kroppen med at slippe det, den går og holder fast i.

Hvad oplever mine klienter?

Det er faktisk noget af det, jeg synes er mest interessant ved mit arbejde. Mine klienter beskriver igen og igen, hvordan de falder til ro i både krop og hoved. De fortæller om at komme ind med et højt gear og gå derfra med en helt anden følelse i kroppen. Om at kunne give slip på spændinger, blive mere rodfæstede og mærke en indre ro, de måske har savnet længe.

En klient beskriver det som, at kroppen langsomt “åbner sig mere og mere og giver slip”. En anden fortæller, at hun går derfra “helt rolig ud i verden igen”. Flere fremhæver, at de føler sig set, trygge og passet på under behandlingen.

Det er også min erfaring, at mennesker med forskellige former for overbelastning ofte reagerer på den samme grundlæggende tilgang. Om det er stress, angst, ADHD eller noget helt andet, ser jeg igen og igen, at når kroppen bliver mødt med ro, tryghed og nænsomhed, kan den begynde at slippe.

​

Virker det?

Der findes endnu ikke meget forskning på kropsterapi specifikt i forhold til stress, angst eller ADHD. PTSD er en undtagelse. I et dansk randomiseret studie med veteraner med PTSD fik behandlingsgruppen kropsterapi som supplement til deres konventionelle behandling, mens kontrolgruppen udelukkende fik den konventionelle behandling. Gruppen, der fik kropsterapi som supplement, oplevede en signifikant større reduktion i PTSD-symptomer.

Det er selvfølgelig ikke det samme som at sige, at kropsterapi virker på alle eller kan erstatte anden behandling. Men det er interessant, fordi det understøtter noget af det, jeg selv oplever i praksis: at når vi også arbejder med kroppen, kan der ske en forandring i den måde, et belastet nervesystem føles og reagerer på.

For mig handler kropsterapi derfor ikke om at presse kroppen til at slippe.

​

Det handler om at skabe så meget tryghed og ro, at kroppen får mulighed for selv at give slip.

Og måske er det netop det, et overbelastet nervesystem har allermest brug for.